Tusind tak :) På en eller anden måde undrer jeg mig også selv lidt over det. Da jeg sidst var i Indien, turde jeg knap nok spørge folk om lov til at tage et billede. Jeg fik nærmest helt hjertebanken og det var meget grænseoverskridende for mig! Jeg kom hjem med meget få portrætbilleder, hvilket jeg var lidt ærgelig over. Men denne her gang har det været fuldstændig anderledes. Jeg har vadet rundt alene, blot med et smil og mit kamera og det har faktisk været utroligt nemt. Man skal bare overskride den der grænse, for mange synes faktisk det er rigtig fedt at der bliver taget billeder af dem. Indien er jo et land med en befolkning på over 1 mia. mennesker - så hvis der er en der lægger mærke til en i menneskemængden, er det måske meget fedt? Bortset fra de virkelig fattige, de virkede ikke særligt glade for det, og jeg kunne egentlig heller ikke lide at tage billeder af folk, hvor man kunne se at de slet ikke havde det godt - så det lod jeg være med. Det er jo også lidt klamt at udstille menneskers "eksotiske fattigdom."
Men i hvert fald, man når rigtig, rigtig langt med et smil og lidt fagter. Bare grin og peg på kameraet - nogle bliver helt stolte og poserer for sygt! Fx ham på det øverste billede: da jeg snakkede med ham virkede han glad og frisk, men ligeså snart jeg tog billeder af ham blev han helt alvorlig. Nå, det blev langt, men håber det gav lidt svar :) synes i hvert fald selv det er sjovt at se, hvor meget jeg har udviklet mig på to år.
3 kommentarer:
Hvor har du dog taget mange fantastiske billeder på den tur. Jeg undrer mig sådan over, hvordan du er kommet så tæt på de mennesker?..
Tusind tak :)
På en eller anden måde undrer jeg mig også selv lidt over det. Da jeg sidst var i Indien, turde jeg knap nok spørge folk om lov til at tage et billede. Jeg fik nærmest helt hjertebanken og det var meget grænseoverskridende for mig! Jeg kom hjem med meget få portrætbilleder, hvilket jeg var lidt ærgelig over.
Men denne her gang har det været fuldstændig anderledes. Jeg har vadet rundt alene, blot med et smil og mit kamera og det har faktisk været utroligt nemt. Man skal bare overskride den der grænse, for mange synes faktisk det er rigtig fedt at der bliver taget billeder af dem. Indien er jo et land med en befolkning på over 1 mia. mennesker - så hvis der er en der lægger mærke til en i menneskemængden, er det måske meget fedt? Bortset fra de virkelig fattige, de virkede ikke særligt glade for det, og jeg kunne egentlig heller ikke lide at tage billeder af folk, hvor man kunne se at de slet ikke havde det godt - så det lod jeg være med. Det er jo også lidt klamt at udstille menneskers "eksotiske fattigdom."
Men i hvert fald, man når rigtig, rigtig langt med et smil og lidt fagter. Bare grin og peg på kameraet - nogle bliver helt stolte og poserer for sygt! Fx ham på det øverste billede: da jeg snakkede med ham virkede han glad og frisk, men ligeså snart jeg tog billeder af ham blev han helt alvorlig.
Nå, det blev langt, men håber det gav lidt svar :) synes i hvert fald selv det er sjovt at se, hvor meget jeg har udviklet mig på to år.
Verden er lille, og Sally tager FREAKing gode billeder!
Send en kommentar